Valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2022 faldt for tredje folketingsvalg i træk. Samtidig steg uligheden i valgdeltagelse over uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og oprindelsesland. Samlet er opdelingen i et demokratisk A- og B-hold blevet stærkere ved folketingsvalget i 2022. Arketypen for en vælger på A-holdet er en ældre, samlevende kvinde med dansk oprindelse, med en videregående uddannelse og med tilknytning til arbejdsmarkedet. Hendes gennemsnitlige valgdeltagelse er imponerende ca. 97%. B-holdets arketype er en ung mand, som bor alene, har ikke-vestlig oprindelse, en kort uddannelse og ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Hans gennemsnitlige valgdeltagelse er blot 20%. Der er altså markant og stigende ulighed i valgdeltagelsen over de forskellige grupper, og når man kombinerer disse karakteristika, bliver forskellene blot endnu mere markante.
Den lavere valgdeltagelse og den større demokratiske ulighed i valgdeltagelsen svækker den demokratiske legitimitet, når bestemte samfundsgrupper på den måde vender demokratiet ryggen - og det kan være selvforstærkende. For hvorfor skulle politikerne lytte til vælgere, som vender demokratiet ryggen? Og hvorfor skulle vi stemme, hvis politikerne ikke lytter?
Der er dog et inspirerende lyspunkt i de 18-årige, som for første gang har stemt mere end det generelle landsgennemsnit, og aldersgruppen har fortsat deres stigende valgdeltagelse fra de foregående valg. Desværre synes det at gå den modsatte vej for anden- og tredjegangvælgerne, som oplevede et fald i deres valgdeltagelse.