I denne rapport undersøger vi, om danske vælgeres stemmeafgivning og sympati for partier kan påvirkes af meningsmålinger, der enten sender et parti frem eller tilbage. Vi bruger et såkaldt surveyeksperiment, hvor 3.011 repræsentative danskere er blevet præsenteret for enten én artikel med en meningsmåling eller ingenting. Deltagerne, der læse en artikel med meningsmåling, modtog en af fire typer; en der sendte Socialdemokraterne markant frem, en der sendte Socialdemokraterne markant tilbage, en der sendte De Konservative markant frem, og en der sendte De Konservative markant tilbage og akkurat under spærregrænsen. Resultaterne viser, at deltagere, der modtog en meningsmåling, hvor et parti gik frem, udviser større tilbøjelighed til at stemme på og større sympati for partiet. Deltagere, der modtog en artikel, hvor Socialdemokraterne gik tilbage, havde endvidere en lavere opbakning, i form af stemmeafgivning og sympati, til partiet. Der er ingen klare effekter af at modtage artiklen, hvor De Konservative gik tilbage. Samlet set viser rapporten, at der under eksperimentets betingelser er en effekt af at præsentere vælgerne for en meningsmåling. Undersøgelsens betingelser afspejler dog ikke fuldstændigt, hvordan vælgere normalt præsenteres for og møder meningsmålinger, og man kan derfor ikke uden videre antage, at de effektstørrelser vi finder, vil være det samme i en mere kompleks politisk virkelighed. Alligevel kan rapporten konkludere, at der er en tendens til, at positive meningsmålinger sender partierne frem, mens dårlige målinger kan sende dem tilbage.