Omdrejningspunktet for denne afhandling er et af de mest udbredte reformelementer i den offentlige sektor de seneste 20 år nemlig mål- og resultatstyring. Udgangspunkt for afhandlingen er således spredningen af mål- og resultatstyring som en international doktrin, der vinder indpas overalt i verden.

På trods af at et enslignende styringsredskab er introduceret i mange lande verden indenfor mange forskelligartede opgaveområder, er tesen i afhandlingen, at styringsredskabet vil variere i praksis. Såvel den nationale som den organisatoriske kontekst vil påvirke, hvordan resultatmålingssystemer designes, og hvordan resultatinformation anvendes. I afhandlingen ser jeg derfor konkret på, hvordan mål- og resultatstyringssystemer i centraladministration i Danmark, Norge og Sverige udformes og anvendes indenfor tre forskellige opgavetyper henholdsvis fængselsvæsen, fødevarekontrol og meteorologi.

I afhandlingen belyser jeg, hvilke forskelle og ligheder i udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring, der kan identificeres på tværs af lande (indenfor opgaveområder) og indenfor lande (på tværs af opgaveområder). Derudover forsøger jeg at forklare, hvilke faktorer disse forskelle og ligheder i udformning og anvendelsen af mål- og resultatstyring kan henføres til. Det empiriske grundlag for analysen er casestudier foretaget i ni organisationer.

På baggrund af analyserne er det muligt at identificere mønstre samt at sandsynliggøre at en række forklarende variable, påvirker udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring og kan forklare de identificerede forskelle og ligheder. Der er imidlertid tale om en høj grad af kompleksitet i mønstrene. Mønstrene indikerer en række ligheder mellem de tre lande og opgaveområder, der overordnet tegner konturerne af en ”nordisk model” for mål- og resultatstyring. Undersøgelsen finder dog også betragtelig variation indenfor den ”nordiske model”, der indikerer, at man også kan tale om en ”østnordisk model” (Sverige) og en ”vestnordisk model” (Danmark og Norge) for mål- og resultatstyring. Forskellene synes at kunne henføres til forvaltningsstrukturen, og hvorvidt denne er opbygget omkring ministeransvar eller en højere grad af selvstændighed til de udførende myndigheder.

På trods af at der er indikationer af forskellige nationale modeller for mål- og resultatstyring, er der også indenfor disse nationale modeller identificeret variation. De forklarende faktorer, der trækker i retningen af variation mellem opgaveområderne inden for de enkelte lande, trækker samtidig i retningen af ligheder indenfor de samme opgaveområder på tværs af de tre lande. Der kan derfor også identificeres mønstre, der peger på opgaverelaterede modeller for mål- og resultatstyring. Både faktorer på nationalt niveau og på organisatorisk niveau synes således at have betydning.

Undersøgelsen af mål- og resultatstyring i de tre nordiske lande indenfor tre forskellige opgaveområder indikerer, at konteksten har stor betydning for udformningen og anvendelse af mål- og resultatstyring, og at det derfor kan være af stor betydning at overveje, hvilke konsekvenser og implikationer, der kan være ved den konkrete kontekst, som styringsredskabet indgår i.