Behavioral and Experimental Public Administration Lab

Behavioral and Experimental Public Administration Lab (BEPAL) is a virtual lab, led by Professor WSB Asmus Leth Olsen, spanning research projects within the field of public administration that draw on psychological theories and use experimental designs.

BEPAL aims to bridge the gap between research in (political) psychology and public administration in order improve public services and the public sector's responsiveness to citizens' aspirations. Behavioral insights and evidence in the service of citizens and democracy.  

BEPAL links basic research to practice and welcomes suggestions and ideas for collaboration with external partners in both the public, private, and non-profit sector.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Asmus Leth Olsen regularly writes articles for Berlingske based on his research. His research also appears in other media outlets. Find the latest media coverage here:

"Forskere er uenige om aktivistisk forskning" Kristeligt Dagblad, June 9, 2021

"Forsker spotter hykleri i egne rækker: Hvor var protesterne, da venstrefløjen krævede opgør med "neoliberal" økonomisk teori og lukning af DTUs Center for Olie og Gas?" Berlingske, June 9, 2021

"Frivillige vacciner for papirnusserne" Berlingske, May 15, 2021

"Forsker: Måske kan solnedgangsklausuler bremse den konstant malende lovgivningsmølle" Berlingske, April 17, 2021

"Grønlændere opfatter deres land som korrupt" Kristeligt Dagblad, March 23, 2021

"Myndighederne skal ride på ryggen af danskernes vaccinebegejstring" Berlingske, March 11, 2021

"Den største konflikt mellem Jylland og Sjælland handler måske om pjæk" Berlingske, February 15, 2021

"To nye studier dokumenterer diskrimination mod indvandrere i Danmark" Videnskab, February 3, 2021

"Det er svært for Mohammads søn at skifte skole" Berlingske, January 18, 2021

"Det er nemmere for Peters søn at skifte skole end for Mohammads: 'Det er diskrimination'" DR, January 8, 2021

"America's vaccine distribution needs a shot in the ar‪m‬" The Weeds, January 6, 2021

"Vi har glemt forårets forsigtighedsprincip i covid-19-vaccinedebatten" Berlingske, December 15, 2020

"Syv ting vi lærte i krydsfeltet mellem videnskab og politik under corona" Ræson, December 5, 2020

"Vi er også selv lidt skyld i regeringens overiver i minksagen" Berlingske, November 13, 2020

"Tænk, hvis cheferne i DR løste #metoo med samme iver, som de forskyder skylden" Berlingske, October 14, 2020

"Når det kommer til #MeToo, kan vi lære meget af saudiarabiske mænd" Berlingske, September 17, 2020

"En del af klimabevægelsen er villig til at se den globale pandemi i en frelserrolle" Berlingske, August 24, 2020 

"Anti-diskriminationsgribbene lægger an til landing" Berlingske, July 27, 2020

"Det er ikke farligt at give modstanderen lidt ret i racismedebatten" Berlingske, June 28, 2020

"Politikere elsker eksperter - når eksperterne giver dem ret" Berlingske, May 30, 2020

"Fra nu af skal politikerne være kreative og ikke kun villige til at bruge penge - her er nogle muligheder" Berlingske, May 2, 2020 

"Forskere: Alle siger, at verden aldrig bliver den samme - men måske er det netop det, den gør?" Berlingske, April 6, 2020

"Corona-epidemien er de unge mod de gamle" Berlingske, March 29, 2020 

"Undersøgelse tester danskerne: Skal vi redde menneskeliv eller økonomien? " Jyllands-Posten, March 25, 2020 

"Politik er ikke en hobbysport" Berlingske, March 11, 2020 

"Coronavirus viser, at autokratier som Kina mangler røgalarmer" Berlingske, February 6, 2020

Hvis en politiker mangler lige præcist 977 sygeplejersker, skal du tænde for dit alarmberedskab” Berlingske, October 5, 2019.

Fremfor at tvangsflytte folk eller sprænge højhuse i luften, skulle vi måske prøve med en smule rådgivning” Berlingske, September 8, 2019.

USAs unikke samfundsproblem: Hvorfor dræber amerikanerne hinanden?” Berlingske, August 11, 2019.

Danskerne er tillidsfulde og ærlige” Berlingske, July 13, 2019.

Forhandlinger om regeringsdannelse skræmmer partierne” Berlingske, June 7, 2019.

Behavioral Public Performance: How People Make Sense of Government Metrics 

Asmus Leth Olsen has co-authored a book with Oliver James, Donald Moynihan and Gregg G. Van Ryzin, which is available  online. 

Published metrics, rankings and reports of government performance has swept the globe and performance metrics now inform important decisions by politicians, public managers and citizens. The book explores how citizens understand and perceive government metrics and how this perception is influenced by the characteristics of numbers, subtle framing of information, choice of benchmarks or comparisons, human motivation and information sources. These factors combine with the characteristics of information users and the political context and shape perceptions, judgement and decisions.

Click here to read Behavioral Public Performance: How People Make Sense of Government Metrics

News about Corruption, Selection and Dishonesty-projects

Article from Information, January 2019: “Nyt studie: Ærlige studerende drømmer om den offentlige sektor – uærlige drømmer om finanssektoren

Article from Djøfbladet, February 2019: ”Økonomer snyder mest

ICBPA 2019 – International Conference in China

Asmus Leth Olsen participated in the first International Conference on Behavioral Public Administration at Huazhong University of Science and Technology in China on October 12-13, 2019.

”Behavioral Insights for Government – The Psychology of Performance Numbers in the Public Sector”

Watch Asmus Leth Olsen’s presentation at University of Wisconsin-Madison from April, 2018.

Content not available due to cookie preferences

You cannot see the content of this field because of your cookie preferences.

Click here to change your cookie settings.

Category: Statistics, Marketing

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COVID-19 research project - Global moral messaging to change the public's behavioral intentions during the COVID-19 pandemic. 
Asmus Leth Olsen has received funding of 216.000 Danish Kroner from The Independent Research Fund Denmark to participate in a large multi-country study hosted by Yale University. 

As effective vaccines are not yet developed for COVID-19, the evidence suggest that non-pharmaceutical interventions, such as social distancing and other behavioral changes among citizens, are the best way to curb the spread of the virus. Tackling the COVID-19 pandemic thereby becomes a key task for not just medicine, but also the social sciences: How do we persuade citizens to make potentially long-term changes in their everyday lives? The Independent Research Fund will fund the Danish data collection as part of a multi-country study, spearhead by Yale University, which explores the relative effectiveness of moral messaging on the public's behavioral intentions during the COVID-19 pandemic. The project will work to meet the societal need for effective messaging in the coming months by utilizing foundational work in philosophy and social psychology on the relative effectiveness of distinct moral imperatives on behavioral change. The results can produce important guidelines for effective communication strategies to curb COVID-19.  

Click to read about the grant from The Independent Research Fund Denmark

Click to read about the spearhead of the project: the Crockett Lab at Yale University

Click below to read an article regarding the project:

"Coronavirus: Findes universelle argumenter, som kan få hele verden til at ændre adfærd?" Videnskab.dk, May 6, 2020 

COVID-19 survey - What do the Danes think, know and mean about the Corona Epidemic?  
Professor MSO Asmus Leth Olsen and Assistant Professor Frederik Hjorth have received immediate funding from The University of Copenhagen to carry out a survey concerning the public opinion on the coronavirus epidemic: 
"SAMF straksmidler uddelt: 4 projekter skal undersøge de samfundsmæssige aspekter af Covid-19"

The epidemic has meant, that the Danish government has had to take very extensive measures to control the outbreak. For these measures to work it is important, that the Danish citizens' understand them, find them legitimate, and have faith, that the government and authorities have the situation under control. Asmus L. Olsen and Frederik Hjorth have explored Danish citizens' threat assessment, their prioritization between economy and human life and their willingness to distance. Data have already been collected in 2020, and the data collection will continue in the following days and weeks. That means that the results already gathered can change during the course of the epidemic. 

The following results are based on a random sample of 1600 Danish citizens collected via the Danish panel at Epinion between March 20 and March 26:

The corona epidemic: "The biggest threat against Denmark in my lifetime?"

The corona epidemic: "Should we save human life or the economy?"  

"Willingness to Distance in the Covid-19 Pandemic"

Asmus explaining the survey, that explores the Danish population's willingness to social distance: 

Asmus participated in the Danish news programme Deadline on May 31 2020.

News articles regarding the COVID-19 pandemic:

"En del af klimabevægelsen er villig til at se den globale pandemi i en frelserrolle" Berlingske, August 24, 2020

"Politikere elsker eksperter - når eksperterne giver dem ret" Berlingske, May 30, 2020

"Fra nu af skal politikerne være kreative og ikke kun villige til at bruge penge - her er nogle muligheder" Berlingske, May 2, 2020

"Forskere: Alle siger, at verden aldrig bliver den samme - men måske er det netop det, den gør?" Berlingske, April 6, 2020

"Corona-epidemien er de unge mod de gamle" Berlingske, March 29, 2020

"Undersøgelse tester danskerne: Skal vi redde menneskeliv eller økonomien? " Jyllands-Posten, March 25, 2020 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diskrimination i adgang til grundskolen? 

Borgere med muslimsk baggrund oplever en række barrierer, hvis de anmoder (offentlige og private) grundskoler om skoleskift for deres børn. De oplever dermed ikke samme adgang til skoleskift som majoritetsdanskere.   

Det er konklusionen i en ny forskningsartikel i det fagfællebedømte tidsskrift, American Journal of Political Science, med titlen: ”The Unequal Distribution of Opportunity: A National Audit Study of Bureaucratic Discrimination in Primary School Access”.   

Studiet er foretaget af Professor MSO, Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Professor Donald Moynihan, McCourt School of Public Policy at Georgetown University og Jonas Høgh Kyhse-Andersen, cand.scient.pol fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.  

Baggrund for vores undersøgelse 

Vores resultater bygger på et audit-felteksperiment foretaget i foråret 2017. Her udsendte vi e-mails til 1698 grundskoler i hele landet fra fiktive forældre, der anmodede om at flytte deres barn til den skole, som mailen var adresseret til. Ved lodtrækning valgte vi, om mailens afsender skulle have et navn, der (a) er typisk for minoritetsdanskere med oprindelse i muslimske lande (”Mohammad”) eller (b) er typisk for majoritetsdanskere, dvs. et traditionelt dansk navn (”Peter”). Denne metode har været brugt i årtier til at påvise diskrimination på arbejdsmarkedet og i borgeres adgang til den offentlige sektor i en række lande – herunder Danmark.  

Vores henvendelser er identiske med undtagelse af, at halvdelen har det ene navn og den anden halvdel det andet navn. E-mailen er ganske kort, og det helt centrale spørgsmål i mailen er, hvorvidt den fiktive forælder kan flytte vedkommendes søn til 3. klasse på den pågældende skole. Over 80% af skolerne besvarede vores henvendelse inden for en måned, hvorefter vi afsluttede korrespondancen ved at informere hver skole om, at vi ikke længere var interesserede i en plads på skolen. Resultaterne i vores analyse baserer sig på en sammenligning af de svar (og ikke-svar), som skolerne sendte til ”Mohammad” og ”Peter”.  

Hovedresultater  

Vi fandt systematiske forskelle i skolernes svar: 25% af forældrene med et traditionelt dansk navn blev tilbudt en plads på den skole, de skrev til, sammenlignet med kun 15% af dem med et muslimsk navn. Det er en betydelig forskel. Vi ser dette som udtryk for diskrimination, dvs. forskelsbehandling, som bevirker, at minoritetspersoner med muslimsk baggrund får en ringere behandling end majoritetsdanskere uden et sagligt grundlag. Dertil fandt vi, at muslimske forældre blev mødt med flere krav om information, f.eks. modspørgsmål i svarmailen, mens majoritetsdanskere oftere blev tilbudt at ringe til skolen for mere information. Disse resultater er gennemsnitsresultater for hele landet. Vores data giver ikke mulighed for at påvise forskelsbehandling i specifikke kommuner eller på specifikke skoler. 

Vi håber, at vores forskningsartikel kan skabe opmærksomhed omkring mulig forskelsbehandling af etniske og religiøse minoritetsgrupper i Danmark. Vi håber også, at den kan skabe dialog om, hvordan minoritetsdanskere sikres samme adgang til at foretage skoleskift i grundskolen som majoritetsdanskere. Vores undersøgelse indeholder desværre ingen evidens for løsninger på problemet, men er den første af sin slags, der dokumenterer forskelsbehandling i adgang til skoleskift. 

Nyhedsartikler om studiet

"To nye studier dokumenterer diskrimination mod indvandrere i Danmark" Videnskab, 3. februar, 2021.

"Det er svært for Mohammads søn at skifte skole" Berlingske, 18. januar, 2021.

"Det er nemmere for Peters søn at skifte skole end for Mohammads: 'Det er diskrimination'" DR, 8. januar, 2021.

Yderligere information om forskningsartiklen

Link til forskningsartiklen

Link til pre-print version af artiklen

Link til engelsk blog om resultaterne

Professor MSO Asmus Leth Olsen kan kontaktes på mail for spørgsmål til undersøgelsen: ajlo@ifs.ku.dk.
Asmus Leth Olsen står også til rådighed til at give en kort ZOOM-præsentation af resultaterne for relevante organisationer og aktører.  

 

 

Authors: Jim A. C. Everett, Clara Colombatto, Edmond Awad, Paulo Boggio, Björn Bos, William J. Brady, Megha Chawla, Vladimir Chituc, Dongil Chung, Moritz A. Drupp, Srishti Goel, Brit Grosskopf, Frederik Hjorth, Alissa Ji, Caleb Kealoha, Judy S. Kim, Yangfei Lin, Yina Ma, Michel André Maréchal, Federico Mancinelli, Christoph Mathys, Asmus L. Olsen, Graeme Pearce, Annayah M. B. Prosser, Niv Reggev, Nicholas Sabin, Julien Senn, Yeon Soon Shin, Walter Sinnott-Armstrong, Hallgeir Sjåstad, Madelijn Strick, Sunhae Sul, Lars Tummers, Monique Turner, Hongbo Yu, Yoonseo Zoh & Molly J. Crockett

Trust in leaders is central to citizen compliance with public policies. One potential determinant of trust is how leaders resolve conflicts between utilitarian and non-utilitarian ethical principles in moral dilemmas. Past research suggests that utilitarian responses to dilemmas can both erode and enhance trust in leaders: sacrificing some people to save many others (‘instrumental harm’) reduces trust, while maximizing the welfare of everyone equally (‘impartial beneficence’) may increase trust. In a multi-site experiment spanning 22 countries on six continents, participants (N = 23,929) completed self-report (N = 17,591) and behavioural (N = 12,638) measures of trust in leaders who endorsed utilitarian or non-utilitarian principles in dilemmas concerning the COVID-19 pandemic. Across both the self-report and behavioural measures, endorsement of instrumental harm decreased trust, while endorsement of impartial beneficence increased trust. These results show how support for different ethical principles can impact trust in leaders, and inform effective public communication during times of global crisis.

 

 

Motivation

Borgere søger ofte vejledning fra deres politiske ledere i krisetider, såsom under krige, naturkatastrofer eller pandemier. Hvis et land skal lykkes med at komme ud af sådan en krise, kræver det ofte, at borgerne ændrer deres adfærd og laver personlige ofre. Forskning peger på, at der under Covid-19 pandemien har været en sammenhæng mellem, hvor meget borgere stoler på politiske beslutningstagere og eksperter, og hvor meget borgerne følger sundhedsanbefalinger såsom at holde afstand eller gå med mundbind.

Vi har dog ikke studeret nok, hvorfor nogle borgere under globale kriser har tillid til politiske ledere, imens andre ikke har. Dette studie undersøger derfor, om borgere stoler på utilitaristiske politikere under en pandemi.

Teori og hypoteser

Et moralsk dilemma kan forstås som en beslutning, hvor der vælges mellem forskellige etiske principper. Et moralsk dilemma under Covid-19 pandemien har f.eks. været, om beslutningstagere skulle prioritere at genåbne skoler på bekostning af sundhedstilstanden, eller forblive i nedlukning på bekostning af skoleelevers velvære. Utilitarisme kan være én måde at løse disse dilemmaer.

Utilitarisme i dilemmaer som disse indebærer, at det er moralsk acceptabelt at ofre nogle personer for at kunne redde flere andre personer. Denne anskuelse er baseret på, at vi kun bør betragte konsekvenser, når vi står over for moralske dilemmaer.

Et ikke-utilitaristisk standpunkt vil derimod involvere, at man ikke bør ofre nogle for at redde flere andre. Dette kan bl.a. bunde i værdier om, at alle har ens rettigheder f.eks. til privatliv og ligebehandling i sundhedsvæsnet. Andre sådanne værdier kan være, at politikere har en forpligtelse til at beskytte enhver borger eller til at beskytte hjemlandets borgere frem for andre landes borgere.

Artiklen kigger på fem specifikke moralske dilemmaer, der har været til stor debat under Covid-19 pandemien, og som verdens politiske ledere har skulle tage stilling til. De første tre dilemmaer nedenfor er eksempler på begrebet instrumentel skade, der betegner det at ofre nogle personer for at kunne redde flere andre personer. Forfatterne forventer, at borgere vil have mindre tillid til politikere, der støtter at ofre nogle personer for at redde flere andre personer.

Bør man prioritere respiratorer til at behandle unge borgere eller give lige adgang til alle?

Bør skoler og økonomien genåbne eller bør vi forblive i nedlukning?

Bør det være obligatorisk eller frivilligt for borgere at bære sporingsenheder med henblik på smitteopsporing?

De næste to dilemmaer nedenfor er eksempler på såkaldt upartisk velgørenhed, hvor det utilitaristiske synspunkt indebærer, at alle individers interesser behandles som lige vigtige. Dette synspunkt vil betyde, at en stat ikke bør prioritere at hjælpe deres egne borgere, hvis et andet land har mere brug for hjælp.

Bør man bruge værnemidler på et lands egne borgere eller sende dem til andre lande, der har mere brug for dem?

Bør man bruge medicin til behandling af Covid-19 til landets egne borgere eller sende det til andre lande, der har mere brug for det?

Her forventer forfatterne til gengæld, at politikerne er mere tillidsvækkende, hvis de støtter at fordele ressourcer rundt i verden under en pandemi.

Forskningsdesign

I studiet testes disse forventninger med eksperimenter udført i november-december 2020 med knap 24.000 deltagere på tværs af 22 lande (herunder Danmark) og 6 kontinenter. Konkret fungerer eksperimenterne ved, at deltagerne læser en tekst om en politisk leder, der enten støtter det utilitaristiske eller ikke-utilitaristiske forslag til hvert dilemma. Derefter måles deres tillid til politikerne på adfærdsbaserede og selv-rapporterede indikatorer. Dette eksperimentelle forskningsdesign giver mulighed for at drage konklusioner om årsagerne til borgernes tillid. 

Resultater og diskussion

Artiklen kommer frem til, at i de fem Covid-19-dilemmaer har borgere mindre tillid til politiske ledere, der støtter at lave ofre til gavn for resten af befolkningen. Med andre ord synes borgere ikke om, at ledere støtter instrumentel skade som svar på moralske dilemmaer. Dette kan fortolkes sådan, at borgere stoler mindre på utilitaristiske ledere.

Omvendt viser artiklen også, at borgere har mere tillid til politikere, der er villige til at omfordele værnemidler og medicin under Covid-19 til de lande, der var i størst nød. Det betyder, at en politiker, der støtter upartisk velgørenhed og dermed en maksimering af alle personers velstand ligeligt, kan forvente større opbakning blandt befolkningen. Det kan vi dermed se som et argument imod, at borgere stoler mindre på utilitaristiske ledere.

Kigger vi nærmere på målene for deltagernes adfærd, foretrak kun 28% af deltagerne at stemme på en utilitaristisk leder, der støtter instrumentel skade. Derimod stemte 60% på en utilitaristisk leder, der støtter upartisk velgørenhed. Dette tyder på, at opbakning til utilitaristiske løsninger på moralske dilemmaer både kan nedbryde og forstærke tilliden til politiske ledere på verdensplan. Hvornår utilitaristiske tilgange kan tiltrække tillid, afhænger altså af hvilken form for utilitaristisk moral, der er tale om.

Politiske ledere rundt om i verden bør i lyset af disse resultater være opmærksomme på at deres tilgang til moralske dilemmaer under en pandemi kan forme den offentlige tillid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Professor WSB Asmus Leth Olsen
Phone: +45 35 33 34 01
E-mail: ajlo@ifs.ku.dk

Postdoc Anders Woller Nielsen 
E-mail: an@ifs.ku.dk 

Student assistant Mikkel Meinert Pedersen 
E-mail: mikkelmeinert@ifs.ku.dk 

Student assistant Paul van Leeuwen
E-mail: vqz150@ifs.ku.dk

Student assistant Karl-Emil Bendtsen
E-mail: whv609@ifs.ku.dk

Visiting address:

Department of Political Science
University of Copenhagen
Centre for Health and Society
Øster Farimagsgade 5
DK-1353 Copenhagen K

How to find the department (maps etc.).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Funding

”The Behavioral Citizen”-projects from 2019-2023 are funded by the Sapere Aude-programme of the Independent Research Fund Denmark.

"Correcting Misperceptions about Societal Problems"-project from 2020-2021 is funded by Trygfonden. 

Cross-national ”Global Moral Messaging during Covid-19”-project from 2020-2021 is hosted by Yale and funded by the Independent Research Fund Denmark.