Hvem interesserer sig ikke for, om børn lærer noget i skolerne? Kapitlet undersøger hvordan forskellige bestræbelser på at følge den enkelte elevs læring tæt resulterer i at lærere, skoleledere og politikere ser efter forskellige ”tegn på læring”. Men de er ikke nødvendigvis enige om, hvilke tegn der er de mest pålidelige: menneskelige sansninger eller tests? ”Tegn på læring” viser sig også at hænge sammen med forskellige ideologiske forståelser af, hvilke roller lærere og skoler skal spille i samfundet, og lærere og skoleledere frygter at ”tegnene tager over” og kan komme til at gå ud over selve læringen. Kapitlet giver anledning til at diskutere, hvilken rolle tests – eller dokumentation i det hele taget – skal spille i professionelt arbejde, og hvordan det skal vægtes i forhold til de menneskelige indsigter, som professionelle får, når de følger borgerne tæt? Det giver også anledning til at diskutere om ledere skal være ideologiske og om de overhovedet har et alternativ?