Denne artikel beskæftiger sig med den generelle udvikling i den sociale rekruttering til de videregående uddannelser i Danmark de sidste 30 år og sætter særlig fokus på, hvilke sociale grupper velfærdsprofessionerne rekrutterer fra, sammenlignet med øvrige videregående uddannelser. Velfærdsprofessionerne er interessante, fordi de indtager en central rolle i forhold til at opretholde vitale funktioner i velfærdssamfundet. De seneste år har været præget af en debat om, hvorvidt disse semiprofessioner har oplevet et relativt statustab set i forhold til de øvrige videregående uddannelser. Vi undersøger ændringer i adgangen til velfærdsprofessionsuddannelserne og de øvrige videregående uddannelser gennem en række statistiske modeller på baggrund af registerdata fra perioden 1989-2011. Vi finder, at den sociale ulighed, eller sociale selektivitet, i adgangen til videregående uddannelser generelt er mindsket over årene, men primært i de perioder hvor uddannelserne ekspanderer. Vi finder videre, at den sociale selektivitet i udgangspunktet er ganske forskellig afhængig af, om vi betragter de selektive lange videregående uddannelser eller de mindre selektive velfærdsprofessionsuddannelser (hvor pædagoguddannelsen er den mindst selektive af de fire behandlede velfærdsprofessionsuddannelser).