Dansk sociologisk forskning har en bemærkelsesværdig historie. I denne artikel undersøger jeg i et feltanalytisk perspektiv sammenhængen mellem feltet for dansk sociologisk forsknings nuværende struktur og dets historie. Artiklen har to empiriske dele. I første del viser jeg via multipel korrespondanceanalyse tre væsentlige differentieringsprincipper i nutidig dansk sociologisk forskning. For det første mængden af akademisk kapital, for det andet orienteringen af forskning henholdsvis orienteret mod et akademisk publikum over for en orientering mod et ikke-akademisk publikum. Endelig differentieres feltet i en forskel mellem sociologiske insidere over for sociologiske nytilkomne. Endvidere viser jeg, hvordan denne tredelte struktur er homologt struktureret i forhold til stillingtagen angående mål og formål med sociologien, brugen af empiriske materialer og valg af studieobjekt. I artiklens anden del forbinder jeg feltets nuværende strukturering med dansk sociologisk forsknings nyere historie. Igennem en strukturel historie af fire væsentlige danske sociologiske institutioner, viser jeg, hvordan sociologiske forskere overordnet set har fulgt to strategier for etableringen af sociologisk forskning i løbet af 1990erne og 2000erne. De to strategier har bestået i en orientering af sociologisk forskning mod ikke-akademiske interesser og institutioner og forsøg på reetableringen af sociologiens position i det akademiske felt.