Artiklen tematiserer vores forhold til krisebegrebet i dag. Det er artiklens pointe at dette forhold selv er i krise – uagtet krisebegrebets stærke diskursive tilstedeværelse. Indledningsvis skitseres de dominerende træk ved samtidens anvendelser af krisebegrebet. Hvad fortæller denne anvendelse om vores syn på forandring, håb, ansvar og skyld? Derefter behandles Kosellecks begrebshistoriske analyser af krisebegrebet. Der argumenteres for at de modernitetslogikker som Koselleck lancerer må underkastes en radikal omtolkning, skal de ramme vores situation i dag. Essayets sidste del er viet samtidige former for radikal politisk filosofi der, med revolutionært sigte, ønsker at åbne fremtiden på ny. Men også indenfor den radikale filosofi er den historiefilosofiske krisebevidsthed i vidt omfang brudt sammen hvilket manifesterer sig i en ‘begivenheds-tænknings’ prægnante forekomst.